CASES 2014
Erfaringer og kompetencer fra gennemførte projekter
2014
Det Nye Hospital i Vest, dispositionsforslag servicebygning
Hygiejnekvalificering af dispositionsforslag for ny Servicebygning til Det Nye Hospital i Vest (DNV) indeholdende Sterilcentral, Apotek, Køkken, Hjælpemiddeldepot, Linneddepot og Affaldsterminal.
Med udgangspunkt i dispositionsforslaget for ny servicebygning til det nye hospital i Vest herunder tekst, tegninger og konceptbeskrivelser gennemgås materialet på et møde for fejl, mangler eller andre opmærksomhedspunkter, i relation til infektionshygiejniske forhold. Specifikt afklares hygiejneforhold omkring transport af sterilt udstyr mellem Sterilcentralen og Dagkirurgisk Afdeling. Det faglige udgangspunkt for gennemgangen er gældende nationale infektionshygiejniske retningslinjer og danske hygiejnestandarder.
2014
Universitetssygehuset i Køge (USK) – beregninger 3 sterilcentral scenarier
I forbindelse med planlægning og udbygning af Sterilcentralen på Universitetssygehuset i Køge (USK) er foretaget overordnede beregninger og anbefalinger på 3 forskellige sterilcentral scenarier omfattende procesudstyr; kapacitet, type, arealbehov og pris.
Der foretages beregninger på procesudstyr, der er nødvendig for at genbehandle instrumenter afledt af de forventede antal operationer i fremtidens USK 2020, ud over eksisterende udstyr. Der tages udgangspunkt i eksisterende åbningstider. Der beregnes, hvor meget det nuværende procesudstyr kan genbehandle afledt af de forventede antal operationer i fremtidens USK 2020. Der tages udgangspunkt i eksisterende åbningstider og i en 24/7/365 timers åbningstid. Derudover gennemgås og kommenteres på totalrådgiveres layoutforslag. Kunden får et grundlag at træffe beslutning på i forhold til procesudstyrsinvestering og fremtidig åbningstid.
2014
DNU – ny fælles sterilcentral i Skejby, beregninger kapacitet, åbningstider, personale og instrumentbehov
I forbindelse med etablering af Ny fælles Sterilcentral DNU; er der udarbejdet modeller til fremtidig organisering og arbejdstilrettelæggelse. Der er gennemført analyser og beregninger for maskinkapacitetsbehov, åbningstider, personaleressourcebehov, instrumentbehov. Derudover er der givet forslag til produktions- og layoutoptimeringer.
For Servicecentret, Århus Universitetshospital, har virksomheden i forbindelse med udvidelse af den eksisterende Sterilcentral rådgivet og udarbejde konkrete modeller til den fremtidige organisering og arbejdstilrettelæggelse i den nye fælles Sterilcentral på DNU. En del af opgaven var et analysearbejde, der sætter AUH i stand til at beregne det aktuelle behov for personaleressourcer i en central Sterilcentral ud fra en defineret operationsaktivitet baseret på SKS-koder. Arbejdet har omfattet 15 operationsafsnit. Hvert operationsafsnit har ud fra en scoreguide scoret medgående instrumenter til de ca. 20 hyppigst udførte indgreb. I analysen indgik scoring af 517 instrumentbakker og 469 SKS-koder. Scoreguiden tog udgangspunkt i en af virksomheden tidligere udarbejdet generiske scoringsmodel. Der foretaget kapacitetsberegninger for fremtidigt behov for procesudstyr med udgangspunkt i operationsaktivitet i 2013. Beregningerne er foretaget ud fra en kapacitetsberegningsmodel baseret på SKS-koder og instrumenttyngder. Med udgangspunkt i modellen og i kapacitetsberegningerne blev der foretaget analyse indeholdende forskellige seanarier for det fremtidige personaleressourcebehov, fordelt over døgnet / ugen sammenholdt med behov for instrumentmængder og operationsafdelingernes efterspørgsel. Der blev desuden udarbejdet forslag til optimering af fremtidige arbejdsgange, af planlagte nye fysiske rammer og procesudstyr, baseret på observationsbesøg, byggetegninger og konceptbeskrivelser. Kunden har fået et solidt grundlag, at træffe beslutning på, i forhold til procesudstyrsinvestering og fremtidig åbningstid, et detaljeret materiale med konkrete forslag til fremtidig organisering og arbejdstilrettelæggelse inkl. ressourcebehov hen over døgnet, forslag til bygnings og procesudstyrsoptimering til videre dialog med totalrådgiver.
2014
Hygiejnekursus Brancheforeningen af privathospitaler og klinikker
Afholdt kortvarigt hygiejnekursus i regi af Brancheforeningen af privathospitaler og klinikker i Danmark, med følgende overskrifter; Infektionshygiejne, herunder danske retningslinjer på det infektionshygiejniske område - Generelt om afbrydelse af smitteveje - Rene og urene opgaver og funktioner - Håndtering og opbevaring af sterile produkter - Rengøring af lokaler, forskellige rengøringsniveauer - Særlige forhold i forhold til operationsafdelinger - Særlige forhold for genbehandling af kirurgisk flergangsudstyr.
2014
Leverandør af medicinsk udstyr – krav til mærkning og emballage
Dialog og undervisning – leverandør af medicinsk udstyr til sundhedssektoren med følgende indhold; Håndtering af rene og sterile varer i sundhedsvæsenet - Trends i forhold til Organisering, Fysiske rammer - Fabrikantretningslinjer i forhold til levering af sterilt CE-mærket udstyr, som er underlagt det medicinske direktiv - Fremtidige krav til mærkning og sporing af engangsartikler, fx via RFID koder og udarbejdelse af forslag til emballeringspolitik.
2014
WFHSS
Indlæg ved WFHSS i Prag med følgende overskrift og indhold; The use of robotics and automatisation to achive a better work enviroment and efficiency: Gentofte Hospital; Automatic Storage and Packing of Case Carts with Robots - Julius, an Autoclave Able Case Cart Trolley and Automatic Handling Instrument Containers - CSSD Projects at Copenhagen Capital - A model, based on operation activity, which can calculate the necessary personnel resources needed in the CSSD.
2014
Herlev Hospital Ny akutmodtagelse og operationsafdeling – Logistikflow og arealbehov
I forbindelse med planlægningen af nyt ”akut hus” på Herlev Hospital, deltaget i fastlæggelse af fremtidigt logistikflow for akut operationsafdeling og modtagelse; herunder operationsstue typer, håndtering og indretning i forhold til case cart koncept, øvrig vareforsyning og indretning af depoter.
På baggrund af analyser er udarbejdet et samlet dokument med anbefalinger for depotareal, fordeling af operationsstuer jf. typer og koncept for instrument og vare flow i fremtidig akut operationsafdeling og modtagelse. Antallet af operationer og operationstyper / diagnoser er baseret på økonomiafdelingens fremskrevne antal for operationer i 2017 fordelt på kirurgiske specialer. For at kunne detaljere analysen og beregningerne i forhold til depotbehov samt fordeling af operationsstuer i forhold til typer af indgreb er ud over ovenstående anvendt oplysninger som operationsnavn og SKS-koder, om akut bookede operationspatienter i operationsbookingssystemet Orbit. Oplysningerne er kvalificeret i forhold til hvor de skal foretages i fremtiden. Antallet af operationsstuer allokeres i henhold til operationstyper (konventionel kirurgi, laparoskopisk og endoskopisk kirurgi, sectio) Det har været et mål at alle operationsstuer, udstyres på en sådan måde, at udstyr, der ikke er absolut nødvendigt at have lige ved hånden, er gemt af vejen i skabe. Skabe skal udformes på en sådan måde, at opfyldning ikke sinker operationsskiftetider. Analysen indeholder beregninger på, hvad vil udstyret vil fylde. De kliniske eksperter har angivet hvad det fylder i dag (uafhængig af fyldningsgraden i typen af opbevaringsmediet) samt hvilke typer af opbevaring der anvendes, samt størrelserne på disse opbevaringsmedier. De er ligeså blevet bedt om at tage højde for, at der som udgangspunkt alene skal være udstyr til rådighed svarende til et døgns forbrug. Alle specialer har defineret hvilke og hvor mange akut case cart, som skal være i beredskab på operationsafdelingen, hvilket indgår i beregning for depotareal. Kunden har fået beslutningsgrundlag for indretning, lagerareal, koncept for vare og logistik herunder klargøring til modtagelse af case cart fra regional sterilcentral.
2014
Audit for Det Norske Veritas, som fagekspert indenfor renrumsområdet
Deltaget i auditering foretaget af Det norske Veritas. Auditeringen er sket i henhold til DS/EN ISO 13485. Oplysninger om kunden er fortrolige.
2014
Glostrup Hospital, sterilcentral – Kapacitetsberegninger og driftsmål
For sterilcentralen på Glostrup Hospital udført kapacitetsberegninger og pris i forhold til procesudstyr. Beregningerne tog udgangspunkt i tidligere gennemførte beregninger på operationsaktivitet og personaleforbrug. Ligeså kommet med input til driftsmåltal og gennemført værdistrømsanalyse.
2014
DKCS
Indlæg ved DKCS med følgende indhold; 6 timers anbefaling – DS 2451-13